Generalforsamling 2016

Referat fra generalforsamlingen den 18. april 2016

  1. Valg af dirigent

Jørgen Loell, Åkandehaven 154 blev enstemmigt valgt. Generalforsamlingen blev konstateret lovligt indvarslet.

  1. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år

Formanden henviste til bestyrelsens beretning, der var udsendt med indkaldelsen. Formanden besvarede herefter spørgsmål.

Mikael Schrøder redegjorde for etableringen af hjemmeside med medlemssystem og opkrævningsmodul. De enkelte medlemmer skulle efter bestyrelsens henvendelse omkring mailadresse og mobilnummer selv indlægge disse oplysninger i medlemssystemet. Pt. manglede disse oplysninger fra ca. 40 medlemmer. Mikael Schrøder besvarede herefter spørgsmål.

Bestyrelsens beretning blev enstemmigt godkendt.

  1. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Der var ingen spørgsmål til regnskabet, som blev enstemmigt godkendt.

  1. Forslag fra bestyrelsen, herunder forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

Kontingentforslaget på 400 kr. i bestyrelsens oplæg til budget for 2016 blev fundet for dyrt. Der blev i stedet foreslået et kontingent på 250 kr., som med en fast årlig opkrævning ville kunne fastholde egenkapitalen på nuværende niveau.

Kontingentet blev herefter fastsat til 250 kr. pr. parcel, der fremover vil blive opkrævet årligt via Nets og foreningens medlemssystem på hjemmesiden www.åkandehaven.dk.

Det i indkaldelsen til generalforsamlingen fremsatte budget blev med denne rettelse af kontingentet enstemmigt vedtaget.

  1. Forslag fra medlemmerne

Ingen.

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter til bestyrelsen

Steen Lund Andersen og Jens Olesen afgik efter tur. De var begge villige til genvalg og blev enstemmigt genvalgt uden modkandidater.

Som suppleanter til bestyrelsen blev Bjarne Poulsen, Åkandehaven 110 samt Thomas Frost, Åkandehaven 156 genvalgt.

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant

Knud Gravers blev enstemmigt genvalgt som revisor. Poul Erik Dyreborg blev enstemmigt genvalgt som revisorsuppleant.

  1. Eventuelt

Omkring spørgsmål til p-banernes asfaltbelægning svarede formanden, at dette var en kommunal opgave. Der var ros fra medlemmerne til de nye fortove.

Der blev foreslået opsætning af affaldsspande langs stierne. Medlemmer og bestyrelsen tilskriver kommunen herom.

Spørgsmål til birketræernes højde og deraf følgende pollengener: Generalforsamlingen henstillede til fældning af de høje birketræer.

Der blev takket for god ro og orden og generalforsamlingen blev erklæret afsluttet kl. 20:15.

Referent: Jens Olesen, sekretær

Referat GF 20160001

Referat GF 20160002

Til generalforsamlingen den 18. april 2016 klokken 19.30 på Balsmoseskolen

Dagsorden (efter vedtægterne):

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
  4. Forslag fra bestyrelsen, herunder forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
  5. Forslag fra medlemmerne.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter til bestyrelsen.
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  8. Eventuelt

Punkt 2, bestyrelsens beretning for 2015:

Det går fortsat rigtig godt i vor forening. Der har ikke været nævneværdige henvendelser fra medlemmer, men der er sket spændende ting i årets løb.

Som ønsket på tidligere generalforsamling, har vi tegnet en ansvarsforsikring for bestyrelsen. Det er en god og billig forsikring ( kr. 975 i 2016 ), der er tegnet i HDI Danmark.

Fortovsrenoveringen er i fuld gang og det ser pænt ud. De 2 nordligste veje blev lavet i 2015.

I 2016 udføres nr. 66 - 116 med opstart i uge 21/16. Den sidste vej op mod børnehaven nr. 2-64 udføres i 2017.

Grundejernes opgave er, at fjerne al beplantning mv. indtil skellinje senest inden uge 21.

Hvis der er medlemmer, der ønsker at beholde belægninger, som de selv har fået lagt på fortovet, bedes dette fjernet inden uge 21. I modsat fald graves det op af kommunen og bortskaffes.

Med fuldmagt fra tidligere generalforsamling, har bestyrelsen indgået en god og billig aftale om snerydning med en lokal leverandør. Saltning og/eller rydning vil udelukkende blive iværksat ved akut behov. Det har endnu ikke været nødvendigt at iværksætte noget. En anden leverandør svigtede den week-end, hvor den var helt gal.

Sidst og ikke mindst har vi taget hul på en ny æra i foreningens historie.

Vi har oprettet en hjemmeside www.åkandehaven.dk, og vi arbejder fortsat med udviklingen.

Teknikken åbner mange muligheder: Medlemsinformation, indkaldelse til generalforsamling, årlig skrivelse mv., SMS service og opkrævningsmodul.

Mikael Schrøder står for udviklingen og vil orientere nærmere på den kommende generalforsamling.

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en rigtig god sommer.

På bestyrelsens vegne

Steen Lund Andersen

Formand

 

Punkt 3, Regnskab for 2015  (klik på regnskab for større)

Årsregnskab 2015

Punkt 4, Budgetforslag for 2016  (klik på budget for større)

Bestyrelsen foreslår et kontingent på 400 kr.

Budget 2016

Punkt 5, Forslag fra medlemmerne

Der er ikke modtaget nogle forslag.

Punkt 6, Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg er Steen Lund Andersen og Jens Olesen. Begge modtager genvalg.